Tougher Than the Rest
Jeg har hørt Tunnel of Love det meste af ugen. Det gør jeg engang i mellem, fordi det jo på en måde er den bedste plade, der nogensinde er lavet. Så jeg havde den altså med i bilen i torsdags, da jeg kørte til Tilst. Der, midt i myldretidsmotorvejens sære skønhed, hørte jeg Tougher Than the Rest. Og det stod pludselig klart for mig, at den sang handlede om mig. Omgivet af biler, asfalt og sne kunne jeg med ét genkende mig selv. I et kort øjeblik følte jeg altings sammenhæng. Og det var rart.
Således opløftet ankom jeg til HTH for at hente en hylde, jeg havde bestilt for fire uger siden. Men der var ingen hylde. En fejl i vores edb-system, undskyldte HTH-manden. Jeg burde selvfølgelig være blevet vred og skulle have insisteret på, at de så måtte bringe hylden ud, når de havde fået fat på den. Men jeg var træt. Træt af for meget arbejde og for mange syge børn. Så jeg kunne ikke andet end at resignere.
Jeg hastede gennem Bilka. Og skyndte mig hjem. Tougher Than the Rest? Tjo…
Total tough i Tilst hva’?! Jeg har det i øvrigt på samme måde med Tunnel of Love. Det er bare én de plader, hvor der kan gå år i mellem (men aldrig for mange!), og så holder den bare 100% endnu. Den er stadig lige som god som første gang, man hørte den. Og tænk nu har vi snart den alder, som Springsteen havde, da han udgav pladen! Jeg har det i øvrigt lige sådan med Greetings…. De to er på mine alle tiders top 5, tror jeg!
Sig mig, hører du aldrig radiohovederne mere? Kan godt forstå det, hvis du ikke gør. For du hører meget andet, kan jeg konstatere ved at kigge rundt på hjemmesiden
Håber I alle fire har det godt!
kh
Ulrik aka Munken
Det er så god en plade. Jeg elsker den inderligt. Købte den med min far i Stereo Studiet i Randers engang i 80′erne. Det var selvfølgelig på bånd. Siden har jeg fået den på CD. Jeg fik den af min bedste ven Sønne.