Monthly Archives: juli 2012

Now Here’s My Plan

Ny plade fra Bonnie. Det er crazy. Og mægtig godt.

Two Hearts

Det var mægtig rart at være i Roskilde i lørdags. Allermest dejligt var det at være sammen med så mange sjove og søde mennesker. Derfor mange hjerter til dem. Og First Aid Kit var lige så rare, som jeg havde tænkt mig, at de ville være. Så også hjerter til dem. Og så var der Bruce. Og Bruce var Bruce. Og mere kan man ikke ønske sig. Han åbnede med ‘No Surrender’, ‘Badlands’ og ‘Two Hearts’. Og det skal han have en million hjerter for, for det er alle sammen mine yndlingssange i verden. Især ‘Two Hearts’ var fantastisk. Den handler jo om at kvitte sine barnlige drømme og blive voksen og drømme ægte drømme igen. Men lige der – lørdag aften – behøvede jeg slet ikke at drømme. For det var helt ægte og lige foran mig. Og jeg var fuld og glad og rørt. Så af hjertet tak.

Mens vi venter på Bruce…

Så er det på lørdag. Mig og Henrik og Anne og Søs og Kim mødes i toget og kører til Roskilde. Og de er vist allerede i gang med at forberede øl og sandwich og sjov & spas til togturen. De fire andre. Og jeg glæder mig meget. Og vi skal jo høre Bruce. Og det bliver helt sikkert rigtig godt.

Om eftermiddagen vil jeg se First Aid Kit, som er to svenske piger, der i den officielle Roskilde-omtale får disse ord med på vejen:

Med deres uramerikansk klingende countryfolk er First Aid Kit nået vidt siden deres sidste besøg på Roskilde Festival i 2009. Söderberg-søstrene har indspillet deres nyeste album The Lion’s Roar i Nebraska, hvor Mr. Bright Eyes, Conor Oberst, blev så benovet over pigernes vokalharmonier og scenetilstedeværelse, at han endte med at gæsteoptræde på pladen. Succesen og de nye erfaringer til trods er charmen og uskylden i de to skovalfepigers musik intakt. Med melodiske sange og fortryllende stemmer besynger duoen det kommende voksenliv med både sødme og countrymusikkens iboende melankoli. Her er trøst, støtte og guldrandede melodier i hobevis for trængte sjæle. #

Og det lyder jo sådan set uimodståeligt. Det gør den her sang også.

Destroy the Heart

Jeg faldt over den her glimrende artikel om John Peel. Så røg jeg selvfølgelig videre til The John Peel Archive. Og her blev jeg linket videre til The Complete John Peel Sessions med House of Love på Spotify. Og det er fantastisk. Altså selvfølgelig John Peel-arkivet i det hele taget. Men især House of Love. Den her indspilning af ‘Destroy the Heart’ er fra d. 6. juli 1988. Og det er altså næsten 24 år siden. Og det er helt crazy. “It’ll make you want to smash your head”, som de synger…