Monthly Archives: juni 2012

100 (The Latest Flame)

The Boombox Hearts sendte sommersingleforløberen til deres kommende album ud i weekenden. Det er en dejlig sang, som handler om at være forelsket i en pige, der hedder Marie, uden at turde at gøre noget ved det. Og om at drikke vin og ryge cigaretter. Og ja, det lyder jo altsammen velkendt. Og der er skønne guitarer. Og det er næsten sommer.

Back From Rio

Klimatopmødet i Rio har fået en del opmærksomhed i ugens løb. Ikke så meget på grund af klimaet, men fordi Lars Løkke har brugt det som påskud for at krybe ud af forhandlingerne om en skattereform. Og så var der noget snavs med, at han på vejen til Rio var omkring Michigan for at besøge sin datter. Og nu vil han vist gerne være med i de der skatteforhandlinger alligevel. Og det er altsammen temmelig uskønt. Og minder efterhånden mest om en farce.

Men al den ståhej fik mig til at tænke på Roger McGuinns plade Back From Rio, som jeg købte et par dage før min 18 års-fødselsdag i efteråret 1993, da jeg var med kemiholdet på ekskursion til København. Og det er en rigtig god plade. Bare hør den her sang om at bøje sig ned.

Ruin

Jeg holder meget af Cat Power. Selvfølgelig fordi hun skriver dejlige sange, Chan Marshall. Men også fordi hun vist nok er den eneste i verden, som har været mere fuld end mig på scenen på Voxhall.

Der kommer en ny plade til september. Og den her sang lover rigtig, rigtig godt for den.

18 år med Sarvig og melankoli

student

Jeg plejer at være ret skrap til det der med at huske datoer og mærkedage. Men i dag har jeg været så optaget af mig selv, at jeg helt havde glemt det. Og så er det jo godt, at søstrene var opmærksomme.

Sidste eksamen var dansk. Og det var to digte. Af Erik Svendsen og Ole Sarvig. Og det gik okay. Senere tog jeg til en fest i Aabenraa. Men den var egentlig ikke ret sjov. Endnu senere gik jeg i seng. Jeg hørte The Cure. Og tænkte: “nå, det var så det…”.

Det var det så ikke helt. For meget, meget senere – faktisk 18 år senere minus et par dage – var jeg tilbage ved det grønne bord med Sarvig. Og det var fint nok. Den kommende student klarede det i hvert fald bedre, end jeg gjorde dengang i 1994.

Nok sagt. I dagens anledning kommer en Cure-sang, som jeg godt kunne lide dengang.

Apropos: The Last of the Hobo Kings

Jeg kom i tanke om den her sang med Mary Gauthier. Den kunne jeg mægtig godt lide for nogle år siden. Det kan jeg stadig. Kan jeg høre. Og Henrik kunne godt blive den sejeste hobo-konge. Det er jeg sikker på.

Ease Down the Road / On the Road Again

Chat

Drømme om krig

Jeg har lavet sådan en mix-cd til bilen med sange på dansk. Jeg tænker jo, at jeg må tage min opgave som opdragende forælder alvorligt. Så forleden hørte vi Lil’ Johnnys Mund med Røde Mor. Børnene er vilde med den, men jeg skulle nok alligevel have tænkt lidt over det, da jeg satte den på cd’en. Det stod ret klart, da børnene begyndte at undre sig over teksten.

Johannes: Lille Johnnys mor venter på sin dreng.
Søren: Ja, det er jo meget rart at tænke på. Det gør din mor jo også nogle gange.
Kirstine: Og Johnny er af guld.
S: Ja, det er jo også mægtig rart.
K: Og hans mund er fuld af blå.

Og her skulle jeg nok have sagt, at ja – det er nok fordi, at lille Johnny er en smølf. Men det gjorde jeg ikke…

S: Jeg tror nok, at de synger, at hans mund er fuld af blod.
K: Hvorfor er den fuld af blod?

Her kunne jeg igen have valgt en nødløgn. Måske at han var væltet på sin cykel. Det ville jo sådan set være slemt nok…

S: Det er fordi, Johnny er soldat. Og så er han kommet til skade i en krig.
K: Hvad er krig for noget?
S: Det er, når voksne mennesker fra forskellige lande ikke kan finde ud af at være gode venner. Hvis der er noget, som de er uenige om, og så begynder de at slås. Og så kan de finde på at skyde hinanden.
K og J: Nå.
S: Men der er aldrig krig i Danmark. Det er i lande langt væk herfra.
K: Hvor er det henne?
S: I Afrika. Og længere væk end Kina.
S: Men jeg synes ikke, krig er en god ting. Jeg synes, man skal snakke sammen i stedet. Og finde en løsning på problemerne. Jeg kan ikke li’, når folk er i krig.
K: Nej. Skal du så ikke i krig?
S: Nej, det skal jeg ikke.
K: Det har aldrig været din drøm.

Og her kunne jeg så have citeret Tom Kristensen: “Jeg har længtes mod Skibskatastrofer / og mod Hærværk og pludselig Død”. Det gjorde jeg heldigvis ikke.

S: Nej, det har aldrig været min drøm.
J: Lille Johnny har næseblod.
K: Og så løber det ned i hans mund.
S: Ja. Sådan er det.

Jeg tænker, at den samtale kunne jeg måske godt have klaret bedre. Men omvendt gik det heller ikke helt galt. Og børnene synger stadig med. Og den er jo faktisk også rigtig god, sangen om Lil’ Johnnys Mund.