Monthly Archives: september 2011

Melodica/melankoli

I sommer fandt jeg min gamle melodica i Aabenraa. Siden har jeg gerne villet lave en sang med den. Men der er ikke mange ord i en melodica. Så dem har jeg været nødt til selv at finde på. Og det er faktisk ikke så let, når man egentlig ikke har noget at sige. Men her er en melodicamelankoli.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

En kuriøsitet: Jeg har også fundet et billede af melodicaen. Det er fra sommeren 1986. På billedet er min far vist nok omtrent akkurat lige så gammel, som jeg er nu. Det er lidt sjovt, synes jeg.

Melodica (1986)

It’s the End of the World as We Know It

Eller sådan da. R:E:M har annonceret, at bandet er opløst. Det er lidt vemodigt, for jeg har godt nok været glad for dem. Rigtig meget. De seneste år har de måske ikke været vanvittigt interessante, men gode – det var de engang. Og nu er det altså slut. Så jeg vil sige tak for sangene.

Wapusk

Jeg har jo længe været lun på Kathleen Edwards. Egentlig havde jeg nok også tænkt mig, at jeg skulle giftes med hende. På et eller andet tidspunkt. (Det er ikke som sådan en plan, jeg har involveret Tine i, men jeg har sagt til mig selv, at det ville hun nok godt kunne forstå…). Men nu har jeg så fundet ud af, at Kathleen faktisk har en anden mand. Og det gør jo det hele lidt mere kompliceret. Især fordi at manden er Justin Vernon, som jo er ham, der er inde i Bon Iver. Og han er sådan cirka en million gange sejere til at spille guitar end mig. Og jeg havde ellers tænkt, at hvis jeg bare spillede en øm udgave af “Leaving On a Jetplane” eller hvad ved jeg for Kathleen, så ville hun være solgt. Men det bliver altså nok vanskeligere, end jeg lige havde tænkt.

Heldigvis er de glade for hinanden. Kathleen og Justin. Eller det ved jeg ærligt talt ikke noget om. Men de har lige for nylig lavet en sang sammen. Som er rigtig god. Sådan som september-soundtrack. Hør den her.

Jesus Came to My Birthday Party…

… eller han skulle i hvert fald have været velkommen. Jeg har været i Sønderjylland hos Per sammen med Tommy og Anders. Og det var mægtig rart. Og nu føler jeg mig meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget gammel.

Hørt på puslebordet

Søren: Din numse er lidt rød. Du får lige noget salve på.
Johannes: Salme…
Søren: Ja. Salmer er godt for meget. Sikkert også røde numser.

Det kunne have været ‘Nu falmer skoven trindt om land’. Sådan i årstidens anledning. Og fordi den bare er god. Men der er nu så mange fine salmer. Bare ikke lige på youtube. Så det bliver den her med Bonnie-prinsen. Og den er også mægtig, mægtig god.

Og apropos: Bonnie spiller med i New Jerusalem, som ifølge Politiken er en salme for Amerika. Den vil jeg gerne se.

Lil’ Johnnys mund

Den er ikke alt for køn for tiden. Lille Johnnys mund. Men når Peter og Henrik synger for ham, så er han af guld.

Om livet og lykken

Vi var i Odense i går for at se lille fætter Pelle. Bare Kirstine og mig. For Johannes er blevet syg. Og Pelle var en rigtig sød dreng. Og det var hyggeligt at se hans familie.

På vej hjem i bilen snakkede vi om de ting, vi godt kan lide. Jeg kan godt lide at spille guitar og at lave mad. Kirstine kan godt lide tivoli og fødselsdage. Og vi kan begge godt lide komfritter og cola. Og så aftalte vi, at vi snart skulle tage på grillbar. Bare os to.

Så sad vi nok begge to og tænkte lidt over det. Der var i hvert fald stille i bilen, da Kirstine så sagde det her: “Efter nat efter nat så kommer der nye gode dage… Det er jo derfor, at det er så sjovt med livet”. Jeg sagde, at jeg syntes, det var rigtig dejligt sagt. Det syntes Kirstine også selv.

Vi hørte for resten Lars Hug. Og det kan godt være, at lykken er lunefuld. Men lige i det øjeblik, der var den i hvert fald med i bilen.