Monthly Archives: august 2011

Beautiful Boy

Søs fødte en lille dreng i morges. Det gik vist nok alt sammen godt. Og det er rigtig dejligt. Her er en sang til ham og hans forældre.

Hold om mig

Jeg har fået nye 1.g’ere. De er meget søde. Selvfølgelig først og fremmest fordi at de griner, når jeg siger noget sjovt, og siger “nåååå…..”, når jeg siger noget ømt. Som da jeg fx fortalte dem om, at jeg havde haft fortsættertysk i gymnasiet, men at jeg vist egentlig var begynder. Og det gik jo alligevel godt. Eller det gik lidt godt. Eller det sluttede trods alt efter to års traurighed. Og så var det, at jeg kom til at sige, at det var tyve år siden. Og så var der et øjeblik tavst som i graven, og jeg følte mig med ét meget, meget gammel.

Dengang i 1991 havde jeg været på Skagen Festival og hørt Björn Afzelius. Sammen med mor og far. Og det var vildt godt. Jeg kunne allerbedst lide hans udgave af Henrik Strubes “Hold om mig”. Det er en meget følsom sang, kan jeg mærke ved genhøret. Vel nærmest patetisk. Men god, helt bestemt. Og jeg tænker, at det måske er meget godt at minde mig selv om den sang, hvis jeg engang imellem kommer til at tænke, at de der 1.g’ere er lige lovlig højstemte. For den minder mig jo selvfølgelig også om, at jeg selv har været ung engang. Og det er sådan set helt okay. Og jeg vil stadig gerne holdes om. Det er klart.

Johnny 1, Johnny 2, Johnny 99

Ralph mistede sit arbejde. Og så blev han fuld. Og så kom han til at skyde en mand. Og så skulle han i fængsel. I 99 år. Og siden har de kaldt ham Johnny 99. Og det er jo sådan set en trist historie, men det svinger, når Bruce synger om ham.

Og min egen lille, store Johnny bliver to år i dag. Og det trives han vist meget godt med, selv om han ikke gider at høre på fødselsdagssang. Han var i hvert fald mægtig glad for at kunne spænde en såmaskine eller en vogn med tippelad efter sin Massey Ferguson i morges. Og han giver den gas i køkkenet, når han jonglerer med stofmad fra Ikea. Og han har også fået en politibil, som han er meget glad for. Så indtil videre tænker jeg, at han er en god dreng, og at han nok skal holde sig på den rigtige side af loven.

Simpelt & Magisk

Jeg har sådan en næsten færdig sang liggende i computeren, som jeg har været i gang med i mere end en måned. I starten var jeg rigtig glad for den. Det er sådan noget med indie-guitarer og trommer og alt det der. Men nu ved jeg snart ikke mere. Jeg er måske nok lidt træt af den. Og teksten kommer jeg ingen vegne med. Uanset hvordan jeg vender og drejer ordene, så bliver det noget patetisk sødsuppe. Så er jeg næsten ved at give op og bliver forbandet over, at jeg bruger så meget tid på noget, som ikke fungerer. Og det behøver jo slet ikke være så svært. I går fik jeg pludselig lyst til at høre Flying Color. Og det er så simpelt. Og alligevel så magisk. Og lige til at blive i godt humør af. Så jeg tænker, at sådan skal min nye stil være; simpel og magisk. God weekend. :-)

Kurt Vile

Jeg er stødt på hans navn flere gange siden en gang i foråret. Kurt Viles. Men jeg har vist på en eller anden måde læst henover det og tænkt, at det handlede om Kurt Weill eller Kurt Wagner, og dem gad jeg ikke vide mere om. Så det var først i aftes, at jeg fik lyttet. Og så var det rigtig godt og fint. Og så tænker jeg, at det måske siger noget om mine overfladiske internetvaner. Og at jeg snart må til at tage mig sammen. Og jeg tænker, at sådan er det vist også i livet i det hele taget. For nu har jeg siddet en hel formiddag og strirret på et samf-forløb uden at komme nogen vegne. Som om jeg havde acne i hjernen. Men den der Jesus-feber, den er fin.

Tigermilk

Børnene er som nævnt begyndt i institution igen. Og det betyder også, at vi igen hører musik i bilen om morgenen. Og det er mægtig rart. I den her uge har vi hørt Tigermilk, og det er er skønt at høre Belle & Sebastian, for det er jo nærmest Velvet Underground for børn.

Så snakker vi om sangene. Vi har snakket om hende pigen, der drikker kaffe, som smager af opvaskevand. Det er lidt skørt, synes vi. Og om hende, der slet ikke har brug for drenge, når bare Lisa er i nærheden. Og det forstår Kirstine godt, for hun har også haft en Lisa i børnehaven, som var rigtig sød. Og om cirkusdrengen, der var helt ked af det og ensom, da sommeren sluttede. Og i dag har vi hørt sangen om ham, der slet ikke elsker nogen. Eller noget. Ikke engang julen, faktisk slet ikke julen. Det syntes vi var lidt trist og synd for ham. Heldigvis synger han til sidst, at han måske nok elsker sin lillebror. Og det blev vi glade for. For det gør vi også.

Mark Kozelek

Ferien er på en måde slut. Tine er begyndt at arbejde igen. Og børnene har været i institution. Og jeg siger til mig selv, at jeg hellere må kigge lidt på næste skoleår. Men for det meste spiller jeg nu bare guitar.

Og på torsdag skal jeg høre Mark Kozelek spille. Sammen med Jacob, Pernille og Jesper og 146 andre. På Musikcaféen. Og det bliver kæmpestort, er jeg sikker på. Og hvis han spiller den her, så kommer jeg nok til at tude. Men det går nok…