Monthly Archives: maj 2011

I Know It’s Over

Det lykkedes ikke EfB at undgå nedrykningen. Sådan skulle det ikke være. Men jeg vil ikke gå til i frustration over nederlaget. I stedet klynger jeg mig til søde minder og Morrisseys patos, når han besynger tabet. Og tænker, at der er et lys, som aldrig brænder ud. Og at det jo bare er fodbold. Eller noget…

Til lykke til Bob

Jeg ville have spillet 70 sange i dagens anledning, men det er ikke sådan til at finde Dylan-videoer på det der internet. De her ti ville jeg i hvert fald have spillet:

  1. You’re Gonna Make Me Lonesome When You Go
  2. I Want You
  3. Lay Lady Lay
  4. If Not for You
  5. Tangled Up in Blue
  6. Talkin’ World War III Blues
  7. You Ain’t Goin’ Nowhere
  8. Shelter from the Storm
  9. Buckets of Rain
  10. Like a Rolling Stone

Olesen-Olesen får lov til at synge fødselsdagssangen.

Torsdagstanker: Better Things

Det var egentlig fordi, at jeg sad på skolen og skulle rette nogle opgaver. Og så blev jeg enormt træt. Og så kom jeg til at tænke på en gammel sang med Pretenders om at lægge sig til at sove. Det er en dejlig sang, og det var også rart at høre den på youtube. Men så var det, at jeg lige opdagede, at det faktisk er et cover af en gammel Kinks-sang. Og så var jeg jo ligesom kommet til at tænke på The Kinks. Og så var det, at jeg kom i tanke om, at jeg havde tænkt på dem for nylig, hvor jeg af en eller anden grund stødte på Give the People What They Want, som er en plade med dem fra 1981. Og det er måske ikke den plade, som bandet er mest kendt for. Men det var nu engang en plade, vi hørte hjemme i Hjordkær i slutfirserne. Lånt med hjem fra Det Sønderjyske Landsbibliotek i Aabenraa. Og jeg kunne dengang godt lide den bizarre sang om kunstelskeren (men jeg lyttede nu overhovedet heller ikke til teksten, men kunne godt lide riffet i verset). Og så selvfølgelig Better Things. Som jeg nok i dag ville være lidt for kynisk til rigtig at falde for. Men den er nu mægtig, mægtig rar og catchy og ikke mindst optimistisk: “Here’s hoping all the days ahead / Won’t be as bitter as the ones behind you. / Be an optimist instead, / And somehow happiness will find you. / Forget what happened yesterday, / I know that better things are on the way.”

Nuvel, det skal jo nok gå altsammen, siger jeg tit til mig selv. Og når jeg hører den her plade, så tror jeg også på det. God bededag til alle.

Kathleen Edwards & Bon Iver

Det er ikke meget ny musik, jeg får hørt for tiden. Jeg kan nok dårligt nok prale af at høre nyere musik. Men to af de navne, som jeg trods alt har hæftet mig ved i dette årtusind, er Kathleen Edwards og Bon Iver. Og jeg er faktisk rigtig glad for dem begge. De har vist nok begge to nye plader på vej. Og Bon Iver har lige sendt en sang om Calgary på Youtube. Og den er mægtig rar. Og sørme nok om Kathleen & Bon Iver nu ikke lige har annonceret en turné sammen i Europa til efteråret. Så de spiller altså sammen i København, når det bliver november. Og det vil jeg se. Men hvem vil med?

Skamløs selvpromovering

Jeg fik en ny computer engang i vinter. I fredags lærte Bendt mig, hvordan man laver musik på den. Det er mægtig sjovt. Og ikke så svært. Så på tyve minutter havde jeg lavet en sang.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Eller det vil sige, at jeg havde fundet på de første tre linjer hjemmefra. Resten kom til mig som guddommelig inspiration. Deraf resultatet, går jeg ud fra. Jeg tænker lidt, at det må være et superhit, jeg har lavet. For jeg har nok hørt sangen de første hundrede gange her i weekenden, og jeg er slet ikke blevet træt af den endnu (den varer selvfølgelig også kun fyrre sekunder, og der er vist også en eller anden talemåde med at elske sine egne børn…). Men jeg skal vist snart finde på nogle nye – altså sange, for resten af familien er ikke længere helt lige så begejstret.

Så i aften har jeg slet ikke spillet den. I stedet har jeg lavet asparges. De var nye og danske og vildt lækre. Og en killer-bearnaise. Uden stress. Så det blev alligevel en god aften.

Forårsmad

Ace of Spades

Jeg drømte en drøm i morges, lige før jeg vågnede. Det var noget med, at jeg var med i en musikquiz. Den gik ud på, at man skulle høre en sang, og så gjaldt det om først at kunne nævne titel og kunstner. Og så hørte vi ‘Ace of Spades’, og det gættede jeg med det samme. Og jeg sagde, at kunstneren var Ozzy Osbourne. Eller faktisk sagde jeg Mozzy Mosbourne. Men det var helt rigtigt. Og så vandt mit hold.

Da jeg så vågnede, dukkede drømmen op igen. Og det slog mig, at det sgu da ikke var Ozzy Osbourne, men Motörhead som havde den der med ‘Ace of Spades’. Og jeg tænkte, at det var en spøjs drøm.

Nå, men så tog jeg på arbejde. Og jeg skulle have 2l. Og de hører altid sådan noget ultra-bad-taste-dansksproget-RnB-slash-soul-kunne-være-burhan-g-men-er-det-ikke-lort, så for ligesom at få renset ørerne fik jeg dem til at finde ‘Ace of Spades’ på youtube. “Hvorfor skal vi høre det larm”, spurgte de. Og så var jeg jo nødt til at fortælle dem om drømmen fra i morges.

Tolkningen faldt dem nemt, derinde i 2l. De mente, at drømmen sagde noget om, at jeg ikke havde styr på, hvad jeg snakkede om, men at jeg var god til at få andre til at tro på mig alligevel.

Og jeg sagde, at det nok var meget rigtigt, og at den egenskab vel egentlig var den allervigtigste overhovedet, hvis man gerne vil lykkes som gymnasielærer. Og så gik vi i gang med at snakke om teorier og metoder og almen studieforberedelse og H.C. Andersen og analysestrategier. Og det havde jeg faktisk ikke ret meget styr på!

Men det går jo nok altsammen alligevel. Og det var i hvert fald rart at høre ‘Ace of Spades’.

Leave a Light On

I weekenden var det vist nok 22 år siden, jeg blev konfirmeret. Det var nu meget festligt. Med rejecocktail og en marineblå cardigan. Og hvide bukser og sorte collegesko. Og om mandagen var vi i Flensborg. Jeg købte en LP med Bruce. Og så købte jeg en 7″-single med Belinda Carlisle. Leave a Light On.

Eller det var sådan, jeg huskede det på vej hjem i bilen i dag, da jeg kom til at tænke på det med Blå Mandag. Men nu viser det sig nok nærmere, at det var på en hyttetur i ottende klasse, at jeg købte den der Belinda-single. Men god er den nu. Seriøst! Og jeg var nok lidt forelsket i hende dengang i syvende og ottende. Og det synes jeg da ikke er så sært, når jeg ser videoen igen. Jeg ville i hvert fald lade lyset brænde, hvis det var til mig, hun sang. Og jeg ville nok også dele min allerbedste hovedpude med hende, hvis altså nu det var…


Belinda Carlisle – Leave a Light On by hushhush112