Monthly Archives: april 2011

København var fin

Ja. København var fin. Rigtig fin endda. Og det var rart at se Thomas og familien. Og ikke mindst Lloyd og Dean. Det var to mægtig gode koncerter.

Lloyd spillede tirsdag. Og han var voksen og moden og sød og sjov. Og sådan har han vist nok altid været. Men han er med årene kommet til at ligne Ib Michael, så det er nok derfor at Lars Bukdahl ikke har skrevet om koncerten på sin blog, selv om vi spottede ham til koncerten. Men Lloyd var nu faktisk rigtig god. Selv om vi var mest på hjemmebane, da han holdt op med at spille recent songs (dvs. sange fra dette årtusind). En af de gamle, som vi godt kunne lide, var den her om at lytte til country music.

Onsdag aften med Dean var lige så fin. Koncerten var flyttet fra Loppen til Kødbyen, men det var okay. Og Dean var supersej. Måske fordi han har en lækker kone, som spiller bas. Og fordi han har læst samfundsfag på Harvard. Og fordi han har skrevet nogle af mine allerbedste yndlingssange. Og sjældent bruger mere end tre akkorder. Og fordi han spillede Isn’t It a Pity uden at have øvet sig. Og selvfølgelig fordi han har den bedste guitarlyd i verden. Så jeg blev blæst godt igennem og glemte næsten mig selv engang imellem. Og det var sådan set også meget rart.

I’m not a Young Man Anymore

Jeg har jo gået og følt mig sådan lidt gammel. Det er jo, hvad der kan ske, har jeg tænkt. Men måske vil jeg føle mig ung de næste par uger. For på søndag tager jeg på studietur til Rom. Der har jeg ikke været, siden jeg selv gik i 2.g. Det var i 1993. Hvis der er nogen, som kan huske så langt tilbage. Og efter påske skal jeg til København. Så skal mig og Thomas se Dean Wareham spille Galaxie 500-sange. Og Lloyd Cole synge Lloyd Cole-sange. Og så skal vi nok komme til at føle os lidt unge igen. Eller som Thomas skrev: “Det lyder fandeme som en god plan: Cole og Galaxie. Som at være 18 og 24 igen, på en gang. Skal jeg ikke bare købe de billetter?”

Og det har han heldigvis gjort. Og nå ja, jeg faldt lige over den her video i aftes. Den er lidt som et Kinderæg. Bare med fem gode ting på én gang. Jeg kan godt lide Dean Wareham, der synger. Og jeg kan godt lide Lou Reed, som er på billederne. Og jeg kan godt lide den cola, han drikker. Og jeg kan godt lide Andy Warhol, som har lavet filmen. Og jeg kan godt lide sangen, som har et budskab, jeg har let ved at identificere mig med. Når alt kommer til alt.