Monthly Archives: januar 2011

BRUCE!

Så kom boksen. Endelig. Da vi kom hjem fra gymnastik, lå den der til mig. Kirstine hjalp med at pakke ud. Hun kunne vist godt mærke, at det var en stor ting. “Han ser glad ud”, sagde hun til Tine.

Bagefter dansede vi. Mig og børnene. Johnny blev rundtosset og gik lige ind i væggen. Mig og Kirstine gonkede hovederne sammen. Og så grinede vi.

Nu sover de. Børnene. Jeg skal til at rette opgaver. Har lidt mere lyst til at se filmen. Men jeg er jo verdensmester. Så jeg må hellere passe mit arbejde.

Men først vil jeg høre The Promised Land. Bare fordi…

Mens vi venter…

Why wait any longer for the one you love
When he’s standing in front of you

Ordene er selvfølgelig Bobs. Men de kunne lige så godt være mine. Og det er selvfølgelig den der boks med Bruce, jeg tænker på. Jeg har tænkt på den hver dag, siden jeg læste om den engang i det tidlige efterår. Og så havde jeg jo ønsket mig den til jul. Og så ventede jeg. Men jeg fik den nu ikke. Og så ventede jeg lidt mere for at tage mig sammen til at finde ud af, hvad jeg så skulle gøre. Og så i lørdags kunne jeg ikke vente mere. Og så tog jeg til Århus for at købe den. Men i de tre butikker vi var inde i, mig og Kirstine, der havde de den ikke. Og så gad Kirstine ikke i flere butikker for at finde musik med Boots. Så jeg indstillede mig på at vente lidt længere. Nu har jeg bestilt den over nettet, og i dag har jeg fået den her dejlige besked:

The following items were sold by and shipped from The Book Depository in package 1 of this shipment:

1 of The Promise: The Darkness On The Edge Of Town Story (3CD+3DVD)

Shipping Carrier: Priority Air Mail
Ship Date: January 18, 2011
Shipping Speed: Standard

Så nu venter jeg bare på posten. Og mens jeg venter, nynner jeg sammen med den lille fugl i salmedigterens vintersang: Giv tid, den nynner glad. Og hvis man venter længe nok, så bliver livets træ grønt. Og det lyder da mægtig rart.

Nuvel, her er Bruce fra boksen.

Johnny B. Goode

Han har været hårdt ramt. Ham vores lille Johnny. Sidste fredag fik han pludselig feber. Så var han syg med influenza og forkølelse. Det ville ikke gå væk. Tirsdag var jeg ved lægen med ham. Han havde lungebetændelse. Og han fik noget penicillin. Men feberen ville ikke gå væk. Så fredag aften var han ved vagtlægen med høj feber. Han havde også mellemørebetændelse. Så nu er han i gang med en ny type penicillin. Og den har smadret hans mave. Og så er han ved at få to nye tænder. Og læg dertil, at han er ret voldsom i sin adfærd. Slår meget. Råber meget. Og kaster med ting. Jo, det er sådan set alt sammen ret opslidende. For alle.

Men han er heldigvis også en sød dreng. I går aftes sad vi – mig og Johnny – og hørte musik. Bruce selvfølgelig. Badlands. Og Because the Night. Og Racing in the Street. Og vi rockede. Og spillede lufttrommer. Og klappede i takt. Og kiggede på hinanden. Og det var mægtig rart.

Og i eftermiddag var jeg ved at lave noget mad. Imens sad Kirstine og tegnede. Hun spurgte, hvordan man skriver “elsker”. Jeg stavede det henne fra komfuret. Og så viste hun mig en tegning af en pige med rottehaler og fødselsdagskrone. Og på tegningen stod der: “Kirstine elsker Johannes”. Og så smelter jeg jo indeni. Og tænker, at med sådan en storesøster skal det jo nok gå for vores lille Johnny.

Godt nytår

Jeg håber, at I alle er kommet godt i gang med 2011. Jeg faldt lige over den her sang. Og så tænkte jeg, at det er fandme godt, at der er lang tid til næste nytårsaften.

We Hate It When Our Friends Become Successful

Vi hader det, når vores venner får succes. Eller det synger Morrissey i hvert fald. Sådan har jeg det nok egentlig ikke. Tværtimod, vil jeg nærmest sige. Og en ven med succes, det har jeg. Han hedder Lars. Han er meget dygtig til at skrive. Siger dem der med Cavling-prisen. Jeg tror nok, at han lærte det i kælderen på Fasanvej. Og at vi havde det meget sjovt dengang.