Monthly Archives: maj 2010

Bonnie i København

Jeg var i København i går. Sammen med Ove og Henrik. Vi mødtes i toget. Så gik vi i Istedgade og drak nogle øl. Bagefter spiste vi bøf og bearnaise. Og så gik vi til koncert. Med Bonnie-prinsen. Og hans Cairo Gang. Det var mægtig godt. Faktisk rigtig rigtig godt. Så jeg blev glad og varm inden i. Og så tog vi hjem igen.

Filmen er fra i går. Det er Morten, som har optaget. Tak for det.

Atlas Sound

Det er torsdag aften, og jeg burde egentlig rette en masse stile. Betingelserne er optimale. Børnene sover, og Tine er ude af huset. Så hvad gør en dygtig dreng? Kommer selvfølgelig til at surfe i stedet. Nå, men så faldt jeg over det her, som er Atlas Sound. Det er sådan noget hypnotisk shoegazer-halløj, som er mægtig rart. Kunne egentlig godt bare tænke mig at sætte mig ud i aftensolen. Med den her sang.

Bibelhistorier

Kirstine og jeg var en tur i Kulturhuset i eftermiddag. Vi var inde og høre Sigurd og Snapper fortælle bibelhistorier. Vi hørte om Adam og Eva. Og om Abraham. Og Moses. Og om Jonas, der blev spist af en hval. Og om Jesus. Og hans fætter Johannes. Eller fætter Johnny, som mig og Kirstine kaldte ham.

Sigurd kunne også have fortalt om Kain og Abel. Men det gjorde han ikke. Det har Bruce så heldigvis gjort for mange år siden. Og det er godt, for det er faktisk min yndlingsbibelhistorie.