Monthly Archives: april 2010

Magnolia Electric Co.

Bonnie-prinsen var den største i det forgangne årti. Det skrev jeg om forleden, og det mener jeg stadig. Næstbedst var Jason Molina. Han er sådan lidt en Neil Young-klon, men nok lidt mere simpel, når det kommer til stykket. Det er sådan noget guitar-singer-songwriter-halløj med lys vokal, og så er det nogle sange med et ret begrænset ordforråd. Hos Molina er det altid nat eller mørkt. Vejret er regnvejr. Farverne er blå eller sort. Og så synger han tit om månen eller spøgelser og the great western sky. Engang kaldte Molina sit band for Songs: Ohia, men de seneste 4-5 år har han primært udgivet plader under navnet Magnolia Electric Company.

Jeg havde fornøjelsen af at hilse på Jason Molina i august sidste år. Han havde spillet en rigtig fin koncert på Voxhall, og jeg var på vej hjem, og så stod han lige i døren, da jeg skulle ud. Jeg var nok lidt fuld og fik sagt noget med, at jeg hørte hans nye plade hver eneste dag i bilen, og at jeg var rigtig glad for den, og at jeg allerbedst kunne lide “Hope Dies Last”. Jason sagde tak og var mægtig glad, og så lovede han at spille min favorit, næste gang de var i Århus. Min favorit er ikke lige til at finde på YouTube, men titelnummeret “Josephine” er heldigvis næsten lige så godt.