Monthly Archives: december 2009

Speechless

Musikken er fra Andy Whites plade Out There fra 1992. White er en irsk singer-songwriter, som her forelsket og forundret synger om sin tur rundt i USA. Billederne er mine, og de stammer fra min egen tur ud i det amerikanske sammen med Casper, Maria og Bodil-Marie i starten af det årti, som nu er ved at rinde ud. Der er billeder fra New York, fra Asbury Park i New Jersey, fra Athens og Savannah i Georgia, fra Florida, fra Louisiana, og en masse fra New Mexico og Arizona, og så er der Californien med San Diego, Los Angeles, San Fransisco og Yosemite og Ehlerts hus, og bagefter er der noget fra Oregon med Ryan-familien og Seattle, og så turen hjem over Wyoming, South Dakota, Nebraska, Chicago og Cleveland, før vi var tilbage i New York.

Turen startede i Billund den 28. december 1999.

Glædelig jul

If Winter Ends

I december 2001 lavede Ove en mp3-julekalender til mig. Så sendte han en sang om dagen. ‘If Winter Ends’ med Bright Eyes var uden sammenligning perlen i den samling, det blev til. Her otte år senere er det stadig et forrygende godt nummer med al sin ungdommelige desperation: I dreamt of a fever, one that would cure me of this cold winter set heart, with heat to melt these frozen tears, and burned with reasons as to carry on.

Only at Christmas Time

Musikken er med Sufjan Stevens. Det er en dejlig julesang. Videoen er lavet af fire søde piger, som pynter deres lejlighed.

Sne

Dean Wareham spillede engang i starten af 1990′erne i verdens bedste band, og det er jo Galaxie 500. Nu optræder han med sin kæreste, der hedder Britta. For et par år siden så jeg dem på Voxhall. Og så faldt jeg på et tidspunkt over det her på Deans blog:

I can’t say that we had a big crowd on that Sunday night in Aarhus, but the Voxhall is a very nice club, and those who came along to see us seemed to enjoy our show. “Rainy night in Aarhus,” I said. “No,” shouted one audience member, “it’s snowing.” So it was. Of course we whipped out “Snowstorm.”

Og ja, det var mig, der råbte.

Det hårde liv

Jo, livet er ganske vist hårdt. Men nogle gange hjælper det at få sat ord på. Særligt når det er Bonnieprinsen, som gør det.

Provinsielt

“14 songs written around and about the Pacific Northwest” er undertitlen til Richmond Fontaines nyeste plade We Used To Think The Freeway Sounded Like A River. Vi møder altså ligesom i DR’s tidligere omtalte dokusoap om Aabenraa en provinsskildring, men så hører ligheden vist også op. Hvor tv-udsendelsen kradsede blidt i den sønderjyske facade, ser vi hos sangskriveren Willy Vlautin en vedholdende fordybelse i de mere skæve og udsatte eksistenser i den nordvestamerikanske provins.

Stilen er rå realisme som i titelnummeret, der handler om et par fra samfundets lavere lag, som på ukuelig vis får det til at fungere, indtil de en aften kommer hjem og finder ud af, at der har været indbrud i deres hus, hvorefter det går ned ad bakke på alle måder.

Og på et af pladens højdepunkter – “The Boyfriends” – hører vi om en mand, der møder en fraskilt kvinde: “She said she wasn’t used to drinking but I could tell she was”, og så ved vi alt om, hvad hun er for en. Senere er de i hendes lejlighed, og de har smidt tøjet og bliver pludselig overrasket af hendes søn. Øv!

På “The Pull” hører vi om den tørlagte alkoholiker, som bliver professionel bokser: “He left his girlfriend and got a room. Slept on the floor and quit talking. His sister asked him why he quit talking. He said when he was sober he didn’t know nothing. Nothing at all”.

Og sådan bliver det ved på hele pladen med dragende, trøstesløse historier om small town America, der er sat sikkert i scene af bandets alternative country. Jeg vil derfor uden tøven udråbe pladen til at være efterårets bedste.