Monthly Archives: oktober 2009

Hjemstavn

På torsdag kan man på DR1 se første afsnit af 6200 Aabenraa, som er en reportageserie i fire afsnit om de unge, der bliver i provinsen, når de andre rejser væk. Jeg vil se med i en blanding af væmmelse og fryd, for det er jo min hjemstavn, der bliver skildret. Olesen-Olesen har skrevet en rigtig fin sang om, hvorfor vi også var nogle, der gerne ville væk. Den hedder “Den slags fik man tæsk for dengang i min by”. Hør den på Myspace.

Pretenders

Engang sad Ove og jeg tit i hans lejlighed og drak kaffe og øl og røg cigaretter. Og så hørte vi plader. En aften bestemte vi os for at finde ud af, hvilken kvindelig sanger vi bedst kunne lide. Vi indrettede et sindrigt cup-system, som endte med, at Debbie Harry og Chrissie Hynde skulle mødes i finalen. Og her var der ingen tvivl. Vi kunne allerbedst lide Chrissie.

I sommer var Chrissie i byen. Og Ove og jeg var der selvfølgelig også. Vi startede med bøf på Hereford. Bagefter kaffe og røg på Under Masken. Og så Pretenders sammen med alle de andre 60-årige på Train. Forrygende aften.

Igen i går var jeg inde hos Ove. Vi så AGF få tæv af FCN. I pausen var vi nede på gaden og ryge. På vejen hjem tog jeg mig selv i at nynne melodien fra Ove Jr’s spillebamse…

Men jeg klynker ikke. For det gider Chrissie ikke høre på.

Talking Heads

And you may find yourself behind the wheel of a large automobile
And you may find yourself in a beautiful house, with a beautiful wife
And you may ask yourself – well… how did I get here?

Det er godt nok mange år siden, jeg hørte den sang første gang. Det var vist nok på mit kollegieværelse i Århus N. Og jeg skal ikke påstå, at jeg nogensinde har fundet ud af, hvad den handler om, men den er smuk og sand og svinger fantastisk, og så er det citerede spørgsmål vel ikke mindre relevant i dag, end det var dengang…

Kathleen Edwards

Hun er 31 år. Hun spiller guitar og synger godt. Det er sådan noget alternative-country-singer-songwriter-halløj. Sidste år lavede hun en plade, som hed Asking For Flowers, som jeg har hørt rigtig meget. Hun ser godt ud på den der helt naturlige måde, hvor det slet ikke er for meget. Og hun er helt sikkert let at snakke med. Så jo, jeg kunne sagtens være lun på Kathleen Edwards. Men nu er jeg jo heldigvis godt afsat, og hvem gider i øvrigt have en kæreste, som er fra Ottawa i Canada, og som går op i ishockey?

The Pains of Being Pure at Heart

The Pains of Being Pure at Heart er et af årets bedste nye bekendtskaber. Det er ultra-ung nostalgi fra New York, indie pop-rock akkurat som det skal spilles, med inspiration fra navne som My Bloody Valentine, Slowdive, Stone Roses og The Smiths. Mit alderstyngede humør er blevet løftet mange gange i Corollaen, når jeg til “Come Saturday” for fuld udblæsning har drømt mig femten år yngre. Prøv selv.

These Glory Days

Jeg havde engang en dygtig dreng i skolen, som hed Zacharias. Nu er han for længst blevet voksen og er flyttet til København. Her laver han musik sammen med en fyr, som hedder Aske. Han er vist nok fra Ry. Sammen kalder de sig These Glory Days, og det navn er de nok kommet på en dag, hvor de sad og snakkede om dansktimerne i gymnasiet. De spiller noget dejlig musik, som med Ivans ord er pop, indietronica og slacker-vokaler. Lyt med på Myspace.

Velkommen til Naiv. Super.

Velkommen tilbage. Jeg prøver at genoplive bloggen for 117. gang. Denne gang bliver det for alvor kedeligt. Ikke flere madopskrifter. Ikke flere babybilleder. Ingen højbed. Ikke nogen snak om arbejde. Ingen politik. Kun mig og musikken.