Tougher Than the Rest
Jeg har hørt Tunnel of Love det meste af ugen. Det gør jeg engang i mellem, fordi det jo på en måde er den bedste plade, der nogensinde er lavet. Så jeg havde den altså med i bilen i torsdags, da jeg kørte til Tilst. Der, midt i myldretidsmotorvejens sære skønhed, hørte jeg Tougher Than the Rest. Og det stod pludselig klart for mig, at den sang handlede om mig. Omgivet af biler, asfalt og sne kunne jeg med ét genkende mig selv. I et kort øjeblik følte jeg altings sammenhæng. Og det var rart.
Således opløftet ankom jeg til HTH for at hente en hylde, jeg havde bestilt for fire uger siden. Men der var ingen hylde. En fejl i vores edb-system, undskyldte HTH-manden. Jeg burde selvfølgelig være blevet vred og skulle have insisteret på, at de så måtte bringe hylden ud, når de havde fået fat på den. Men jeg var træt. Træt af for meget arbejde og for mange syge børn. Så jeg kunne ikke andet end at resignere.
Jeg hastede gennem Bilka. Og skyndte mig hjem. Tougher Than the Rest? Tjo…