Jeg er spejlblank

Jeg har ikke flere ord tilbage til Naiv. Super. Jeg er vist ikke længere helt så naiv. Og super er i hvert fald en gevaldig overdrivelse. Så jeg sender bloggen på museum. Trofaste læsere vil en tid endnu kunne nyde gamle indlæg. Og ellers kan man følge min færden i Spejlblank. Det foregår bl.a. her. Tak for denne gang.

14. maj 2013

Would You Like to Touch my Wolfie?

Det ulvelignende dyr fra Thy er fundet. Men dyret er endnu ikke artsbestemt med sikkerhed. Jeg tænker på, om der er nogen, som har set noget til Bonnie ‘Prince’ Billy for nylig. For ellers har jeg da et godt bud. Og så er det her for resten en af de allerbedste sange, der er skrevet i dette årtusinde. Så enjoy!

Forspildte muligheder

Her er lidt mere fra den (næsten) nye Kozelek-plade. Det er ømt.

It was backstage in Moscow late one night
We shared a cigarette, a kiss goodbye
Her name was Cayenne, so young and soft
Her hands trembled badly, her eyes trailed off
To bottles and objects around the room
My backup guitar, a tray of food

We didn’t have very much to say
She said that she’d come from some other place
A town called Troyskirt, maybe Troysworth
I was pretty distracted packing my stuff
But I did make a point to ask her to stay
But she said she had friends that she had to go see

Later that summer I picked up my mail
She sent me a letter with a touching detail
“I used up my minutes calling hotels
To find you that night but to no avail”
“I know it’s pathetic,” she continued to write,
“But that was the greatest night of my life.”

Sunshine in Chicago

Solen skinnede på Obama i Chicago i sidste uge. Men nu er han vist nok tilbage i Washington. Og det skal han have held & lykke med.

Mark Kozelek sendte en ny plade ud for et halvt års tid siden. Det er en lille afdæmpet sag, som emmer af nostalgi og anekdoter på sådan en sjov og sød måde. Og den er selvfølgelig rigtig god. Den her lille perle fra Chicago holder jeg meget af:

Sunshine in Chicago makes me sad
My band played here a lot in the nineties when we had
A lot of female fans and fuck they all were cute
Now I just sign posters for guys in tennis shoes

Den rigtige vinder

Obama er god nok. Og det var helt fint, at han vandt i går. Her er de bedste tre minutter fra hans første periode.

I dagens anledning

Musikken er med Andy White. Billederne er fra Clintons USA.

Ohio

I morgen stemmer de. Amerikanerne. Valgkampen har været lang og opslidende. Og det har jeg brugt frygtelig meget tid på at følge med i. Jeg synes, at de er skøre, amerikanerne. Men jeg elsker dem alligevel. De kloge siger, at det bliver afgjort i Ohio.

Spejlblank

Bandet har fået et navn. Vi kalder os Spejlblank. Det er der ikke noget guddommeligt over, så det kan være, vi snart hedder noget helt andet. Det kommer nok lidt an på, hvordan det går i morgen, når vi debuterer med fem sange i Mediehus Aarhus’ studie. Man kan vist nok lytte med via web.

Her er en optagelse fra sidste øver. Med autentisk overstyring. Om en museumsinspektør, som vist ellers ikke har så meget at holde styr på.

Monkey Gone to Heaven

“Jeg bruger det her sværd, når jeg kæmper mod voksne. Altså ikke mod dig, far. Men når jeg kæmper mod voksne aber”, sagde Johnny.

“Det er okay”, sagde jeg. Og tænkte mit.