Age of Giants

Jeg ville gerne have hørt Zacharias og resten af Age of Giants på Spot i fredags. Men i den her omgang kom hus & have i første række. Så jeg håber at fange dem snart et andet sted. For det er supercool indie pop, de laver. Enjoy!

So You’d Like to Save the World…

… I suggest you take one person at a time and start with me.

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden. Her er en sang til Johanne.

Mental Revenge

Jeg har raget en ordentlig forårsforkølelse til mig. Og jeg har hold i ryggen. Og jeg sidder med to 3g-studieplaner, som skal være færdig i aften. Men jeg har ikke ondt af mig selv. Og jeg er ikke bitter. Det overlader jeg til Waylon. Og han er sørme bitter.

Men jeg tænker også lidt, at man skal passe på med ikke at være alt for bitter. For så kan man let komme til at se fjollet ud. Fx hvis man stiller sig klods op ad et juletræ og synger om, hvor sur man er. Men Waylon klarer det nu meget godt, trods alt.

Scenen skifter nu

Christian Hjelm fra Figurines er ved at lave en soloplade. Den skulle vist nok udkomme til efteråret. Han synger på dansk nu. Og han er rigtig god til det. Så jeg glæder mig til at høre mere.

O at være en Stodder

Tine sendte mig den her SMS fredag aften:

SMS fra Tine

Og Kirstine er egentlig ret tæt på sandheden om min weekend. Det er Kris Kristofferson også med den her sang.

Og så er der jo Jæger & Larsen. Det er smukt.

Blues Run the Game

Det er Jackson C. Frank. Det er 1965. Det er folk. Og det er blåt og ganske vidunderligt.

Tigress

Vi har været i zoologisk have i dag. For at se resten af familien, som Søs sagde, da vi mødtes på p-pladsen i Odense. Og vi så en masse dyr, nogle mere nært beslægtede end andre, skulle jeg mene.

Her er en sang om en tiger. Den er med Songs: Ohia. Og det vil sige Jason Molina plus Aidan Moffat, David Gow & Ali Roberts. Og det er en meget dejlig sang, som er på min top 10 i livet.

I Deserve It

Madonna har lavet en ny plade. Det kan man jo synes om, hvad man vil. Jeg er nok nærmest græsk-katolsk. Men jeg faldt lige over den her Madonna-sang. Det er Dean Wareham, der synger. Og han er jo supercool.

Ny guitar

Jeg købte en ny guitar i går. Det er en Gibson Hummingbird Custom fra 1974. Guitaren blev solgt første gang i foråret 1977 til en fyr i Iowa, som hedder Paul. Siden er den på et eller andet tidspunkt havnet i Danmark, og jeg købte den af Morten i Gedved. Den er rigtig pæn, mægtig rar at spille på og lyder godt. Så jeg er glad.

Her prøver jeg at spille en Neil Young-sang på den.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Min nye guitar

Mad og bogstaver

Hun er i forvejen i høj kurs, Kathleen. Vi har hørt Failer hver morgen den sidste måned. Og så snakker vi om sangene. Især snakker vi om nr. 1, 2, 3, 5 og 7. 1′eren handler om, at man skal holde af hinanden, selv om man nogle gange kommer til at gøre noget dumt. Det er måske nok en ret fri fortolkning af en sang, som handler om at have en kæreste, som sidder på death row. Men den problemstilling kunne jeg ikke lige oversætte til noget, der passer ind i en 2- og 5-års-horisont. 2′eren handler om rumraketstjernen Johnny. 3′eren handler om, at hun ikke har nogen skøjter. 5′eren ved vi ikke helt, hvad handler om, men den er Kirstines yndlings. 7′eren er for tiden min favorit, fordi hun snøvler sig velbehageligt gennem en historie om, at hun har en hemmelighed med en mand, og hemmeligheden er, at de kysser, og det vil hun ikke fortælle til sine venner. Så jo, vi kan godt lide Kathleen.

Og begejstringen blev ikke mindre, da vi i går opdagede den her video. For den handler om mad og bogstaver. Og det er jo faktisk noget af det, vi allerbedst kan lide.